logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Åbent hus med tilmelding - Søndag 3. august 09.00 - 15.00
Elmegade 12, 5500 Middelfart
Murermestervilla med central beliggenhed og sydvendt have

På Elmegade 12 midt i hjertet af Middelfart finder du denne skønne klassiske murermestervilla, der emmer af karakter og kvalitet. Med 114 m2 veldisponeret bolig og en god anvendelig kælder på hele 73 m2 får du her en ejendom med masser af plads og potentiale.

Villaen ligger på en hyggelig gade med kort afstand til både byliv, indkøb, skole og offentlig transport – en beliggenhed, der sjældent udbydes.

Indenfor bydes du velkommen i en flot og indbydende entré, der leder videre til husets hjerte – et rummeligt køkken-alrum med god plads til både hverdag og gæster. Herfra er der direkte udgang til den sydvendte have, som indbyder til udeliv og hyggelige stunder i solen. I stueplan finder du desuden en lys og hyggelig stue med plads til både sofa- og spiseafdeling.

På første sal er der indrettet to gode værelser samt et badeværelse med brus – ideelt til børnefamilien eller parret, der ønsker ekstra plads. Fra 1. sal er det ligeledes muligt at få et glimt af Lillebælt og den nye og gamle lilllebæltsbro.

Kælderen byder på badeværelse og flere gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder – hvad end du drømmer om værksted, hobbyrum eller opbevaring. Herfra er der også udgang til haven, hvilket giver ekstra funktionalitet i hverdagen.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme, og der er ydermere en carport og plads til bilen på grunden.

En skøn og fantastisk villa med klassisk charme og en attraktiv beliggenhed yderst centralt i Middelfart.

Økonomi
Pris
1.995.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.518 kr.
Jesper Blomstrøm
Indehaver - Ejendomsmægler MDE

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her